Bølgegang logo

Det nye digitale Klubhus - buzz, de sociale mediers redning eller markedsførings mastodont

Winnie Præstgaard • feb. 12, 2021
Det er ikke så tit, at nye sociale medier skaber hype fra fødslen. Ikke desto mindre er det sket for det nye audio-baserede sociale netværk. Faktisk har Clubhouse i sit første år vokset sig til at være mere end 1 milliard dollars værd og ventureselskaber slås om at få lov til at investere - og nu er hypen omkring Clubhouse for alvor kommet til Danmark. 

Med hvad kan det nye klubhus, og kan man overhovedet bruge det til både at udvide sit netværk og endnu vigtigere - kan man bruge det i markedsføringsstrategien. 

Til jer, der endnu ikke ved, hvad Clubhouse er - kommer elevatortalen her


Clubhouse er en social platform baseret på en drop-in-audio-chat. Live samtaler som du kan lytte til - men ikke optage. Inde i selve Clubhouse vælger du mellem tusindvis af emner og går ind i et “room”, med op til 5000 mennesker fra hele verden, der interesserer sig for samme emne. Når du går ind i et åbent room, deltager du som “lytter”. Har du lyst til at deltage i samtalen, kan du række hånden, op og moderatoren, som har oprettet rummet, kan invitere dig til at deltage og blive “speaker”. 


Du kan også vælge at oprette dit eget room, så du er “moderator”, der vælger emnet og med hård hånd styrer, hvem du ønsker skal være en del af samtalen. Ofte planlægger en eller flere eksperter indenfor for eksempel markedsføring at oprette en rum, og så kan du ellers læne dig tilbage og suge til dig med ny viden. 


Med andre ord er det et medie, hvor du kan møde ny venner, tale med mennesker fra hele verden for at fortælle historier, stille spørgsmål, debatterer, lære og have improviserede samtaler. 


Få gode råd til at komme i gang med Clubhouse nederst i artiklen.


Den store hype har Clubhouse især skabt, fordi det endnu ikke er muligt at oprette sig som bruger, medmindre du har modtaget en af de eksklusive invitationer. Har du det, bliver du en del af den nu to millioner store kreds på verdensplan. Ligeledes er det kun ejere af iphones, der kan bruge app’en - dog forlyder det, at der på en endnu ikke fastsat dato, åbnes for almindelig tilmelding og at der tilsvarende kommer en app til Android. 

Men er det så ligesom en podcast?

Der er allerede tusindvis af rooms inde i Clubhouse, og når du lytter til enten berømtheder, dine personlige helte eller lignende, kan det godt føles som en podcast. I hvert fald en light version af en. For i virkeligheden sidder man med fornemmelsen af, at lytte med til en telefonsamtale mellem to eller tre mennesker.

Forskellen på podcasten og Clubhouse er, at samtalen sker live, så der er ikke samme stringente opbygning, forventet indhold og muligvis slet ikke en slutning. Den største modsætning mellem podcasten er dog, at du ikke kan pause og genoptage, og at samtalen kan få mere kød på, fordi du selv har muligheden for at stille spørgsmål (ofte i hvert fald) til det, du ikke lige fangede eller ønsker uddybet. 

Hvad kan Clubhouse, som de andre sociale medier ikke kan?

  • Clubhouse er 100 % fokuseret på at lytte i modsætning til de visuelle og tekstbaserede platforme. Det er ikke muligt at kommentere (medmindre du bliver inviteret til at tale) og derfor er både like-hunting, trolls og memes ikke en del af universet. 


  • Om det er på grund af corona eller om det virkelig er en uudforsket styrke, så virker det rart at høre andre menneskers stemmer og kun fokusere på det talte fremfor ansigter, kroppe og perfekte fotovinkler. Det er nemt at tale med og lære fra professionelle, som du højst sandsynligt aldrig ville få chancen for at tale med i den virkelige verden. Den menneskelige interaktion får samtalerne til at flyde mere naturligt end på de tekstbaserede platforme.


  • Det handler om netværk baseret på interesser, og det bryder barriererne for, hvem du netværker med. Hvor facebook primært er til personlige venner, LinkedIn til netværk og Instagram til inspirationskilder - så skaber Clubhouse et virtuelt mødested, hvor man kan smalltalke på lige fod som ved en konference eller lignende. Det skaber et godt fundament, og klikker man med en eller flere kan man bryde ud og tale videre i eget room og dele evt. kontaktoplysninger.


  • Du bliver inviteret via dit telefonnummer - uden at have noget empiri på dette - må det unægteligt luge ud i oprettelsen af falske profiler med onde hensigter.


  • Fordi interaktionen er baseret på talestrøm frem for skrevne kommentarer og interaktionen er “off the record” skaber det en mere afslappet atmosfære. Dog er kritikere bange for at netop denne interaktion også skaber en platform til at sprede hadefulde holdninger og misinformation, og det er et aspekt, som Clubhouse i takt med det vokser, skal finde en model til at løse på lige fod med Facebook og Youtube. Du skal på samme måde, som andre sociale medier bruge din kritiske sans og fordi samtalerne ikke bliver optaget, er det svært at bevise, når uhensigtsmæssig adfærd finder sted.

Hvad er så indtjenings- og markedsføringsperspektivet

  • En af de ting som Clubhouse blandt andet forventer at rulle ud i fremtiden er betaling til content creators - men selvfølgelig kun til dem, der kan samle mange i et room og som virkelig har noget at dele ud af.


  • Og netop content er nøglen. Nu skal dine billeder, blogs og nyhedsbreve omsættes til talestrøm, og det skal være den dialogbaserede slags. Direkte salg er et no-go. Altså ingen annoncer, tilbud og rabatter, men samtaler om den kultur og værdi dit produkt repræsenterer. Sælger du for eksempel løbesko - vil det være oplagt at oprette et room, med emnet  “Mental træning til bedre distance” Del ud af din viden og lyt til de mange spændende inputs som dit community kommer med uden at nævne dit produkt.



  • Du kan lære din målgrupper bedre at kende, ved at lytte til dem. Find de rooms der repræsenterer deres interesseområder og følg med. Hvilke udfordringer sidder de med? Hvilke spørgsmål stiller de?

Sådan kommer du i gang

Clubhouse har selv opstillet en række principper som guidelines: 


  • Be yourself. The authenticity of Clubhouse begins with the people.
  • Be respectful. This applies to every person, at all times.
  • Be inclusive. Tolerate, welcome, and consider diverse people and perspectives.
  • Build empathy and understanding. Engage in debates that are in good faith.
  • Foster meaningful and genuine connections. This is what Clubhouse is all about.



Når du opretter din profil, så beskriv kort dine kompetencer og dine interesseområder. Du bestemmer selv, om du ønsker en professionel profil, med dine erhvervsmæssige kompetencer eller hvis du er der for hyggens skyld i stedet skriver, hvad du kan lide at lave i din fritid.

Roller

Moderator

Når du åbner et room i Clubhouse, er du moderator. Det betyder, at du er en speaker der har superheltekræfter til at tilføje eller fjerne andre speakers. Som moderator skal du guide samtalen og have en stærk indflydelse på indholdet og hvilken tone samtalen skal foregå i. 

I Clubhouse, er de bedste moderatorer dem der:


  • Faciliterer samtalen hensigtsmæssigt: De gode moderatorer er dem, der tænker over hvem de inviterer til at tale og prøver at inkludere forskellige mennesker, personligheder og perspektiver. En moderator kan beslutte at skabe et “party room” med en hel masse speakers eller en stille samtale mellem kun et par stykker. Begge dele fungerer, og det er op til den enkelte moderator at udvikle sin egen stil. 


  • Aktivt lede samtalen: Nogle speakers er mest trygge ved at tale i længere tid, mens andre er mere reserverede. Moderatoren kan være en positiv balance kræft, der spørger de mere tilbageholdende speakers til at dele deres perspektiver og stille spørgsmål ud i gruppen. 


  • Overvejer lytteoplevelsen: Listeners kan godt lide at blive inkluderet ved at få lov til at stille spørgsmål eller tilbyde real-time feedback. Lad dem stille spørgsmål, når det passer naturligt i samtalen - eller skab et room, hvor der kun er fokus på dem, der er inviteret som speakers - det er helt op til dig. Hvis du tillader spørgsmål, er det ok, at lytteren efterfølgende igen deltager som publikum, når spørgsmålet er blevet besvaret.

Speaker

Speakers er dem, der har muligheden for at deltage i samtalen. Som standard, er moderatoren - som facilitere et room en speaker og den første person der deltager hopper med på scenen. Alle andre der deltager er publikum/listeners og skal inviteres op på scenen af moderatoren for at få lov til at tale. 

De gode speakere er kendetegnes ved at:


  • De deler spotlyset: Få samtaler i Clubhouse foregår som et en-til-en interview. De fleste starter med en speaker og udvides til tre, fire eller måske helt op til ti. Ved at “dele scenen” og tale på tur udvider dybden i samtalen og bidrager med diversitet og forskellige synspunkter. 


  • Ved hvornår de skal mute (og un-mute): Når du ikke aktivt taler er det generelt godt at klikke på mute-knappen så baggrundsstøj minimeres. Men strategisk er det lige så vigtigt at un-mute - for eksempel når du griner, anerkender det de andre siger og signalerer at du gerne vil tale nu. På den måde opstår der en mere autentisk samtale og den bliver mere interessant at lytte til.


  • Forlader scenen, når de har lyst: Det er helt ok at forlade rollen som speaker uden, at du bliver dømt. Enten ved at fortsætte som publikum eller bruge knappen “Leave quietly” , hvor du helt hopper ud af rummet.

Listener

Når du klikker for at deltage i et room, der er i gang, træder du ind som publikum på mute. Det betyder, du er en “listener”

Som listener skal du bare slappe af og nyde den samtale, du lytter til. Med andre ord: 



  • Føl dig ikke presset til at deltage i samtalen: Føl dig fri til at forblive en listener også selv om du bliver inviteret til at tale. Der er ingen forpligtigelse til at accepterer. 


  • Ræk hånden op, hvis du har noget på hjertet: Hvis du ønsker at deltage, kan du række hånden op ved at klikke på knappen nederst til højre med et “vinke-ikon”, så gør du moderatoren opmærksom på at du har noget du gerne vil dele. Hvis de ikke accepterer med det samme, skal du ikke blive fornærmet. De får måske rigtig mange requests og kan ikke altid nå hele vejen rundt. 


  • Opdag nye mennesker: Mens du lytter, så klik på de andre deltagere og find ud af, hvad de er for nogle mennesker. Det er en god måde, at finde nye spændende mennesker at følge.


  • Udforsk endelig alle de rooms du har lyst til: Mens du er i et room kan det være en god ide at gå på opdagelse i listen over andre aktive rooms og se om der er noget der rammer din interesse. 


  • Det er ok at multitaske.  Det er ok at du dele din opmærksomhed mellem Clubhouse og dine andre aktiviteter, som dit arbejde, opvasken eller en aftengåtur. Publikum laver ofte andre ting mens de lytter. 


  • Træk dine venner til side for at chatte: Har du fået øje på en du kender i publikummet som du gerne vil sige hej til. Klik på deres profil og spørg dem om de vil starte et room sammen med dig. 


  • Kom og gå som du har lystl: I Clubhouse er ghosting ikke en dårlig ting. Drop ind og ud af rooms som du har lyst uden at være bekymret for at du fornærmer nogen. Der er ingen der modtager notifikationer, når du går. 



At være en del af Clubhouse nu, er som da Facebook startede i 2006 og Instagram i 2011. Det er stadig i udviklingsstadiet, så en masse bliver sikkert lavet om - men hey - så kan du i det mindste sige, du var med fra starten. 


Vi ses i klubben...

Skibet er ladet med

17 Nov, 2020
Jeg vil vove den påstand, at dine kunder allerede er et vigtigt element i din 2020 strategi, og måske har du formuleret den som en værdi ala "Vi sætter kunden i centrum" og "Vi er i øjenhøjde med kunden" - i så fald har du trådt i bananskralden. Service er som udgangspunkt en immateriel værdi baseret på personlige oplevelser. Omvendt er det at yde service også subjektivt. Så når du beder dine medarbejdere om at møde jeres kunder i øjenhøjde, tænker ingeniøren Jens måske at 30 minutters teknisk forklaring sender jeres kunder godt afsted, mens Sandra nede i receptionen foreslår, at de selv finder svaret inde på hjemmesiden, under produkter og søger på navnet og derefter pløjer sig igennem den 30 siders manual, som kommunikationsafdelingen har gjort virkelig læsevenlig. Din kundestrategi skal med andre ord omsættes fra ord til konkret kunderejse. Men lad os først dykke ned i bananens helt specielle kvaliteter og herefter afgøre om din kundestrategi kan klare banantesten.
Share by: