Bølgegang logo

Hvad bananer kan lære dig om god kundestrategi

nov. 17, 2020

Bananer? Ja, du læste rigtigt. Udover, at de er fantastiske som "reparationsbajer" ovenpå en jul, hvor du sikkert spiste for meget og et nytår, hvor champagnen fik frit løb - så kan bananen også blæse nyt liv i din kundestrategi.

Jeg vil vove den påstand, at dine kunder allerede er et vigtigt element i din 2020 strategi, og måske har du formuleret den som en værdi ala "Vi sætter kunden i centrum" og "Vi er i øjenhøjde med kunden" - i så fald har du trådt i bananskralden.

Service er som udgangspunkt en immateriel værdi baseret på personlige oplevelser. Omvendt er det at yde service også subjektivt. Så når du beder dine medarbejdere om at møde jeres kunder i øjenhøjde, tænker ingeniøren Jens måske at 30 minutters teknisk forklaring sender jeres kunder godt afsted, mens Sandra nede i receptionen foreslår, at de selv finder svaret inde på hjemmesiden, under produkter og søger på navnet og derefter pløjer sig igennem den 30 siders manual, som kommunikationsafdelingen har gjort virkelig læsevenlig.

Din kundestrategi skal med andre ord omsættes fra ord til konkret kunderejse.

Men lad os først dykke ned i bananens helt specielle kvaliteter og herefter afgøre om din kundestrategi kan klare banantesten.
Klar, når du er klar

1. Du kan købe bananen stort set overalt. Købmanden, supermarkedet, frugtboden, kantinen, tankstationen. Får du impulsivt lyst til en banan, er den altså sjældent langt væk.

2.Nem at opbevare og oplagt som tro følgesvend til den hurtige sult. Den tykke indpakning beskytter den mod snavs, fald og stød.

3.Spis den anytime, anywhere og anyplace (så længe loven tillader det).
Nem at komme i gang med

1. Du behøver ingen redskaber som kniv og ske for at komme i gang.

2. Den skal ikke skylles, så du får ikke brug for vand.

3. Den kommer endda med naturlige guidelines, der tydeligt markerer, hvordan du åbner og skræller den.

4.Du behøver hverken vaske eller tørre dine hænder, efter du har spist den, som for eksempel med en appelsin.
ALLE KAN VÆRE MED

1. Babyer, dyr, bedstemødre og alle derimellem - det kræver absolut ingen forudgående erfaring eller specielle evner at kunne skrælle en banan.

2. Hvad smag angår - nok ikke for alle, men det kan du ikke gøre noget ved, så fokuser på dem, der kan lide DINE bananer.

Tænk hvis dine kunder havde det lige så nemt...


Med andre ord, kan din kundestrategi bestå banantesten?


1. Er du klar, når dine kunder er klar?

Er du tilgængelig, når din målgruppe har brug for det? Eller skal de tilpasse sig dig? Hvor lang tid må der gå, fra din kunde har henvendt sig, til de får svar på det, de søgte?


2. Er du nem at komme i gang med?

Ved dine kunder, hvordan de henvender sig eller søger efter svar? Er det logisk - underforstået; har I testet det af på jeres kunder og fået feedback? Skal de bruge redskaber, for at få svar? - som for eksempel deres seneste regning, et kundenummer eller et login. Hvordan hjælper du dem, hvis de har mistet deres oplysninger?


3. Kan alle være med?

Er du nem at forstå? (Igen test den lige på dine kunder inden du svarer ja) Og her taler vi om alle dine kanaler. App, hjemmeside, telefon, personligt møde osv. Kan hele din målgruppe forstå dine svar uden forudgående erfaring eller viden? (Jeg gentager mig selv, men: test, test, test).



Kan din kundestrategi klare banantesten? Hvis ja, så er jeg sikker på, at Maurizio Catellan ikke er den eneste, der kan tjene mange penge på en banan.


Tak fordi du læste med

Skibet er ladet med

Af Winnie Præstgaard 12 Feb, 2021
Det er ikke så tit, at nye sociale medier skaber hype fra fødslen. Ikke desto mindre er det sket for det nye audio-baserede sociale netværk. Faktisk har Clubhouse i sit første år vokset sig til at være mere end 1 milliard dollars værd og ventureselskaber slås om at få lov til at investere - og nu er hypen omkring Clubhouse for alvor kommet til Danmark. Med hvad kan det nye klubhus, og kan man overhovedet bruge det til både at udvide sit netværk og endnu vigtigere - kan man bruge det i markedsføringsstrategien.
Share by: